Bogudgivelse: Vredeshåndtering for unge

Posted: May 14th, 2018 | Author: | Filed under: Uncategorized | No Comments »

I 2018 har Camilla Obel og jeg udgivet bogen ‘Vredeshåndtering for unge’, der er en opfølger på vores bog ‘Vredeshåndtering i indskoling og børnehaven’. Bogen tager sit afsæt i integrationen mellem almen udviklingspsykologi og traumeteori.

Her følger et udsnit af en anmeldelse:

Sjældent har jeg været så berørt af en bog. Hvor er det stort, at der nu findes mennesker, der kan se bag om vreden og ind til de mennesker, der bærer rundt på så meget sorg, angst, forkerthedsfølelse og afmagt. Tak for det.

Bogen er opdelt i tre dele: en teoretisk del, som jeg synes er helt fantastisk, en del, der handler om kontakt, forbindelser og kontakt med unge, og det var den del, der virkelig gav mig følelsesmæssige rystelser. Hvor er det bare godt skrevet! Og jeg har været der – på begge sider af den vanskelige samtale.


Vredeshåndtering i indskolingen og børnehave – forstå og håndter følelserne i fællesskab

Posted: October 29th, 2016 | Author: | Filed under: Uncategorized | No Comments »

Sammen med Camilla Obel har jeg skrevet denne bog. Hvis du klikker på billedet bliver du sendt til til forlaget Frydenlunds hjemmeside, hvor du kan købe bogen.

vores-bog

 

Hvordan kan barnet rumme sig selv, sin vrede og de andre? En håndbog til den lærer, pædagog eller AKT-vejleder, der vil arbejde med børn og deres stærke følelser.

En helt almindelig dag i skolen eller børnehaven er fyldt med følelser. Børnene er glade, kede af det, frustrerede, bekymrede eller bange. De reagerer på vennernes opførsel, og de reagerer på de voksnes – forældre, lærere og pædagoger – sindsstemninger. Følelserne er afgørende for vores velbefindede, trivsel og læring.

Derfor burde vi voksne have massivt fokus på, hvordan både vi og børnene forstår og håndterer de mange følelser. Men den tid er der ikke, hverken i skolen eller børnehaven.

Bogen er en håndbog til lærere og pædagoger, der vil forstå og arbejde med de vrede og udadreagerende børn. Det er også en bog om alle de andre børn, der også bliver vrede – men som bare ikke viser det ved at være vilde og voldsomme.

Den præsenterer både en teoretisk og en metodisk tilgang til vrede samt andre vanskeligt håndterbare følelsesmæssige udtryk og reaktioner. Den indeholder en lang række øvelser og praktiske anvisninger, som pædagoger og lærere kan anvende direkte i deres arbejde med børnehavens store børn og eleverne i indskolingen.

Det handler om at møde børnene, forstå dem og lære dem at forstå sig selv, inden det ender i skole-hjem-samtaler, psykologtimer, specialundervisning eller i værste fald mistrivsel og vold.


Vrede børn er også del af fællesskabet - kronik i Berlingske

Posted: January 18th, 2016 | Author: | Filed under: Uncategorized | No Comments »

26.000 danske børn og unge modtager dagligt medicin for at kunne tilpasse sig skolen. Vi bevæger os mod »75 procent-samfundet«. Et samfund for de 75 procent velfungerende. Men samtidig et samfund, hvor hvert fjerde barn eller ung på forskellig vis står uden for eller ved siden af. (…) I vores optik er konsekvenserne af et »75 procent-samfund« store, både i et socioøkonomisk og i et individuelt perspektiv. De individuelle konsekvenser rammer de 25 procent – men også de 75 procent, og det får afgørende betydning for den tillid og tryghed, vi føler i fællesskabet. Det kalder på perspektiver og indsatser, der er rettet mod fællesskabet, fremfor individuelle handlinger. Og ja, det gælder også de vrede børn og unge. Kun i fællesskab kan fællesskaber udvikles og dermed de individuelle udviklingsmuligheder. Og ja, vores arbejde viser, at det faktisk er muligt! Børnene vil enormt gerne hinanden på gode måder. Vi håber, at de en dag kan lære det videre til os voksne.


Dét vi ikke taler om - en fagkronik fra Magasin P

Posted: January 18th, 2016 | Author: | Filed under: Uncategorized | No Comments »

Der har lige været frikvarter i 2.b. Thor og Valdemar har været oppe at slås på fodboldbanen. Thor er vred og kaster en bold gennem klassen. Valdemar sidder ude i garderoben og nægter at komme med ind. Sonja græder, fordi hun ikke måtte være med i Almas og Lines leg, og Tine hvisker til læreren, at hun har ondt i maven. Per sidder som altid stille på sin plads. Niels, Villum og Peter har gang i en viskelæderkamp. Ella er meldt syg i dag, fordi hun er bange for at komme i skole. Det er en helt almindelig dag. Der er dansk på skemaet.

 

 

http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/18870.pdf


Sådan arbejder jeg med børn og diagnoser...

Posted: January 18th, 2016 | Author: | Filed under: Uncategorized | No Comments »

Jeg har teoretisk og praktisk beskæftiget mig meget med børn med adfærdsbaserede diagnoser. Konkret er jeg optaget af:

  • hvilken betydning det har for børnene, at deres adfærd forstås som symptomer frem for som meningsgivende udtryk eller reaktioner, dvs. som kommunikation
  • hvad diagnoserne betyder for børnenes udviklings- og selvforståelsesmuligheder
  • hvilke praktiske rammer disse børn har at udvikle sig i, ift. andre mennesker, skoletilbud, andre hjælpeforanstaltninger osv. og
  • betydningen af dem

Børn med adfærdsbaserede diagnoser har ofte været igennem flere udredningsforløb. Derfor ved de og deres familier ofte meget om deres vanskeligheder og begrænsninger. I mit arbejde med børnene og deres familier er jeg optaget af at udfolde historierne om barnet, for på den måde at skabe bredere muligheder for at barnet kan forstå og lære sig selv at kende som en hel person, der også har ressourcer, kompetencer osv. På den måde sigtes mod at skabe så gode og brede udviklings- og selvforståelsesmuligheder som muligt. I dette arbejde forventes forældre og evt. andre at tage aktiv del.

I min optik er diagnoser øjebliksbilleder: Det vil sige noget der beskriver aspekter af den, der har diagnosen, her og nu